Store Dyrehave
Store Dyrehave var kongernes skov. Den blev brugt til jagt og hestestutteri, og var omgivet af et stendige, som holdt råvildt og heste inde.
I dag kan du vandre og cykle i Store Dyrehave ad det stjerneformede vejsystem, som Christian V anlagde for at dyrke parforcejagt, inspireret af solkongen i Versailles. Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland er UNESCO verdensarv.
En dyrehave til jagt og stutteri
I 1617 anlagde Christian 4. Store Dyrehave i skoven syd for Frederiksborg Slot. Dyrehaven skulle bruges til jagt og til det kongelige hestestutteri. I 1628 blev området indhegnet af et stendige, dels for at sikre friske forsyninger af råvildt til de kongelige borde, dels for at holde styr på kongens stutteriheste, som gik ude hele året.
Kongernes skov
Frederik 2. samlede jorden og lagde grunden til Frederiksborg Slot. Hans søn, Christian 4. byggede renæssanceslottet Frederiksborg, som vi kender det i dag, indhegnede jorden og organiserede det kongelige stutteri. Men det var Christian V, der gav Store Dyrehave sit helt specielle udseende, da han anlagde det stjerneformede vejsystem og indførte parforcejagten i Danmark.
Vandforsyning og fiskeopdræt
Frederik 2. påbegyndte og Christian 4. fortsatte projektet med at anlægge damme og søer forbundet af kanaler, der skulle sikre vand til slottet. Dammene kunne samtidig bruges til fiskeopdræt. Det var karper, karusser og andre ferskvandsfisk, der dengang var en stor delikatesse på det kongelige middagsbord.
Frederiksborghestene
Frederik 2. var stærkt interesseret i heste og begyndte at samle det bedste hestemateriale fra kongelige stutterier rundt omkring i Europa. Christian 5. udvidede og organiserede stutteriet, og indkøbte nye spanske heste, der dengang var på mode i Europa.
Hestene gik ude hele året for at hærdes. De blev inddelt i adskilte grupper, såkaldte "vilde stod", der bestod af 15-18 hopper, og hvert forår blev der sluppet en udvalgt hingst ind i hvert stod.
Man forsøgte at avle heste efter farve. I stutteriets storhedstid i 1700-tallet kunne det levere både røde, sorte, skimlede og ikke mindst hvide heste til de kongelige karosser og kareter. Hestene var anerkendt over hele Europa under navnet "danske heste", og de var efterspurgte til jagt, krig og som køreheste.
Siden gik det imidlertid ned ad bakke på grund af indavl og sygdomme, og i 1871 blev stutteriet endeligt nedlagt. Men Frederiksborghestene lever stadig. I dag varetages avlen af Frederiksborg Hesteavlsforeningen.
Parforcejagten
Parforcejagten har givet Store Dyrehave sit helt specielle præg. Vejanlægget med den centrale stjerne, hvorfra 8 lige veje stråler ud fra centrum med navne som Etvej, Tovej osv. er velbevaret, og de gamle nummersten fungerer stadig som vejvisere. Det var Christian 5., der stærkt inspireret af sit besøg hos den franske solkonge, Louis 14., anlagde det stjerneformede vejsystem og indførte parforcejagten i Danmark.
Fra jagtskov til produktionsskov
I parforcejagtens tid lignede Store Dyrehave Jægersborg Dyrehave, som vi kender den i dag, med enkelte store træer, spredte trægrupper og store græssletter. Parforcejagten ophørte i 1777, og i slutningen af 1700-tallet begyndte man at betragte skoven som en egentlig produktionsskov. Der blev plantet skov, bl.a. nåletræer, og efterhånden blev skoven en mosaik af forskellige bevoksninger.
Fantasiens Ø
Den senere kong Frederik 7. har også sat sit aftryk på Store Dyrehave. For at slippe væk fra pligterne ved hoffet fik han bygget et lille lystpalæ på Fantasiens Ø i Brede Dam i Præstevang. Her kunne han trække sig tilbage sammen med grevinde Danner for at fiske og nyde naturen. Det lille slot var oprindelig 7,5 x 10 m. og bygget i rå kampesten. I dag står kun en gavl med 3 buer tilbage.
Ikke kun for kongerne
I dag er Store Dyrehave ikke længere kongernes, men borgernes eje, og alle kan nyde det smukke område, der er så rigt på historie. Fra Hillerød station er der kun få hundrede meter til den nordlige ende af Præstevang med forbindelse til Store Dyrehave.