Museum Nordsjælland - Spændende lokalhistorie for børn og voksne
Museum Nordsjælland består af flere bymuseer i Gilleleje, Hillerød og Hørsholm. Her kan du opleve lokalhistorien på tæt hold - både den om kongerne og den om fiskerne.
Når du vil besøge Museum Nordsjælland, skal du vælge, hvor du vil hen. Du kan tage til Gilleleje, Hillerød eller Hørsholm - besøg ét museum eller besøg alle tre, ét ad gangen:
Jøderne flygtede fra Gilleleje under Anden Verdenskrig
I oktober 1943 måtte de danske jøder handle hurtigt. Politiet havde fået besked om at internere dem og deportere dem til koncentrationslejrene i Europa. Derfor tog mange af de jødiske flygtninge til Gilleleje, hvor de blev sejlet over Øresund til Sverige af lokale fiskere. Oplev den dramatiske historie på museet.
Frederiksborg Slot var med til at skabe Hillerød som by
Da Frederik 2. besluttede at bygge Frederiksborg Slot, var der stort set ikke nogen i Hillerød. Men med slottet voksede byen med bønder, handlende og tjenestefolk, der skulle passe og levere varer til slottet. Gå ind i udstillingen og oplev forvandlingen af byen. Tag børnene med og spring frem i tiden til den sorte skole, hvor I kan prøve at sidde på de gamle bænke og skrive med griffel.
Struensee havde en affære med Dronningen i Hørsholm
Du kender måske historien om Johann Friedrich Struensee og hans affære med Danmarks dronning. Måske kender du den fra historiebøgerne, måske fra filmen "En kongelig affære" fra 2012. Besøg museet og se dokumenter og breve fra tiden op til henrettelsen af Struensee.