Green Experience
©  Foto:

Nyd Økologisk Mad og Kaffe hos Michael's i Liseleje

I Liseleje kan du besøge Michael’s, der er en lille kaffe- og madbar i centrum af byen. Her er den gode smag, økologi og bæredygtighed i fokus.

Maden i caféen bliver lavet helt fra bunden af, og råvarer stammer fra gode leverandører. 

Maden bliver lavet, når du bestiller. Dermed sikrer vi os at du får den helt frisk serveret og vi undgår madspild. Kaffen laves på bønner fra Coffee Collective, der både er kendt for den gode smag, men også for at lægge stor vægt på bæredygtighed.

Derudover har caféen et udvalg af økologisk saft, øl og vin, som kan nydes i caféen eller tages med. Menuen består af forskellige sandwich, salat, croissanter, lidt hjemmebag og sødt til kaffen. Menuen varierer i løbet af sæsonen.

Åbningstider:

Michael’s holder åbent hele sommersæsonen fra påske til og med efterårsferien. Åbningstiderne varierer i løbet af sæsonen. Se de opdaterede åbningstider på Michael´s hjemmeside.