Torup Spisehus -Lokale råvarer og bæredygtige retter i Torup
Det økologiske spisehus i Torup med den store bæredygtighed, ligger midt i landsbyen Torup med Økosamfundet Dyssekilde som nabo.
Lækker mad lavet af lokale råvarer. På Torup Spisehus sættes gæsten i fokus når der dækkes op ved plankebordene.
Torup Spisehus er en lille restaurant, der sætter fokus på økologiske og lokale råvarer, der er produceret på de omkringliggende gårde.
Alt laves fra bunden: Pølser og skinker lufttørres i baglokalet, oste laves af råmælk fra den lokale gård, grøntsager fermenteres, der brygges kombucha og surdejsbrød er med lokalt mel.
Nyd en frokost eller aftenens tastingmenu, og gå på opdagelse i de dejlige naturvine.
Reserver bord på Torup Spisehus
Benyt lejligheden til et besøg i den økologiske landsby
Som nabo er den Økologiske Landsby Dyssekilde lige rundt om hjørnet. Her kan du komme med på en spændende rundvisning hver lørdag i ulige uger i højsæsonen. Und dig selv et besøg i den lille økologiske butik Taraxacum, som også er nabo til Torup Spisehus. Her finder du alt hvad du skal bruge af økologiske varer og produkter. En sjov og spændende butik at besøge.