©  Foto:

WETLAND af Michael Kvium - Hvor vand og land forenes

Hvor vand og land mødes i fladstrakte kyststrækninger, i fredfyldte, naturskønne omgivelser, bliver du hos Nivaagaards Malerisamling, bragt ind i Michael Kviums nyeste udstilling WETLAND. Forbered dig på en oplevelse fyldt med truende fare samt både grov og kærlig humor.

WETLAND

I den rørende udstilling WETLAND, skabt specielt til lejligheden, forenes Michael Kviums nyeste værker med Nivaagaards Malerisamling ældre kunst, hvilket skaber en fascinerende dialog mellem fortid og nutid, tradition og fornyelse.

Udstillingen tager beskueren med på en visuel rejse, hvor forholdet mellem land og vand ikke blot fungerer som en baggrund, men bliver et centralt tema i Kviums kunstneriske udforskning.

Gennem temaet om naturens skrøbelighed skaber Kvium en stærk kontrast mellem det groteske og det poetiske. Denne balance, kombineret med en faretruende undertone, udfordrer vores forståelse af menneskets plads i verden.

Michael Kvium som kunstner

Michael Kvium (f. 1955) regnes for en af Danmarks mest markante kunstnere og er ofte blevet beskrevet som en neobarok mester. 

Kvium er kendt for sin tekniske overlegenhed og evne til at fange samtidens absurditeter og menneskets fejltrin med en præcision, der både fascinerer og foruroliger. Hans værker viser både kærlig og mørk humor samt skarpe observationer, der vækker stærke følelser hos beskueren.

Praktisk information

  • Udstillingen er aktuel mellem 5. Oktober 2024 og 16. Februar 2025.
  • Nivaargaard ligger kun 10 min. gang fra Nivå station.
  • Der er mulighed for at lade el-bil og el-cykler.
  • Cafeen giver mulighed for spisning.
  • Se mere på Nivaagaards Malerisamlings hjemmeside.